fredag den 17. juni 2011

Åndedrætsmeditation mod distraktion

Åndedrætsmeditationen er en meditation som sigter mod indsigt i det rene sind, uden forhindringer og distraktioner.

Nogen mennesker er præget af en altgennemtrængende, altomfattende visdom, og har naturlige anlæg for ren væren. De er rummelige, og værdsætter enkelhed. De har enten nemt ved at holde fokus på én ting, eller også har de i hvert fald indset, at det at kunne holde fokus er vigtigt. De drives ofte af et ønske om at gøre ikke-noget, og er gode til at acceptere de ting der er, om de så er tilfredsstillende eller mindre tilfredsstillende.

Det lyder jo alt sammen vældig godt – og det er det også (!) – men der følger almindeligvis en række problemer med. Det for eksempel være sløvhed eller ligegyldighed; accept vendt på hovedet. De er tit mestre i fortrængning og benægtelse. Det er nemlig to vældig gode redskaber til at skabe en (falsk) ro om sig. Meget ofte vender vi os fra vores udfordringer, når de bliver for store. Hvis vi i stedet kan vende os mod dem, kan der ligge stor frihed i det, og ’belønningen’ kan være at vores usikkerhed forsvinder, og vi får fornyet handlekraft. Når vi vender os væk fra vores udfordringer, kommer vi til at frygte andres indtrængen, ganske enkelt fordi vi ikke gider verden og dens rod – vores lille salighedsbobbel er langt sjovere. Derfor er den mest anvendte forsvarsmetode for denne personlighedstype da også at de lukker af og oversimplificerer.

Hvis du har lyst til at gøre op dette kompleks, og trække på dets positive kvaliteter, kan du se på disse træk i dig selv. Du kan mærke hvordan de forvolder både glæde og sorg. Se hvordan du nogen gange trækker dig ind i dig selv når verden bliver skræmmende og overvældende. Prøv i stedet at rumme din frygt og dit ubehag, så dit sind kan udvides, og du igen kan få øje på altings skønne natur – så du kan hvile i væren, uden at føle behov for beskyttelse. Livet er finest når det bare er – ikke når det er så enkelt som du ønsker det. Perfekt er ikke nødvendigvis komfortabelt!

Den klassiske meditation på åndedrættet tillader dig at dyrke de styrker der ligger under problemerne, og trække dem frem i lyset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar