Der bliver stille på bloggen den næste tid. Jeg tager i sommerhus. Jeg skal ned og stå på ski, gå lange ture, spise lækker mad, og have god tid til min praksis. I sommerhuset har jeg ikke internet (og heller ikke TV, og kun nogen gange telefon). Livet dernede er dejligt simpelt; ingen forstyrrelser, bare liv. Hver gang jeg er dernede, lover jeg mig selv at tage simpelheden med hjem. Hver gang glemmer jeg det efter et par dage.

Den sutta der fortæller om den direkte vej til oplysning gennem opmærksomhed og nærvær, hedder Satipatthana Sutta. Ordet satipatthana er en sammensætning af sati og upatthana.

Sati oversættes som regel som 'sindsnærvær' eller 'opmærksomhed', men bærer faktisk også betydningerne 'ikke at blive distraheret', 'at tage noget ind i sindet' og 'at huske' eller 'at bære noget i sindet'. I teksterne forklares det således:

"Og hvad, munke, er evnen sati? Den ædle discipel har sati, han er begavet med perfekt sati og intellekt, han er en som husker, som kan genkalde sig hvad der blev gjort og sagt for længe siden" (S V 197-8), og "sati, når det opstår, genkalder dhammaer som er hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige(...). Således vil (... 'man') læne sig op ad dhammaer man bør læne sig op ad, og ikke læne sig op ad dhammaer man ikke bør læne sig op ad (...)" (Mill. 37-8).

Upatthana betyder, direkte oversat, 'at være nær', og refererer i denne kontekst til at være noget nær, være tilstede, med sindsnærvær; at man altså lader sin opmærksomhed være omkring et givent objekt.

Jeg vil træne satipatthana, så jeg fremover bliver bedre til ikke at lade mig distrahere, og til både at huske at være opmærksom og huske på, hvad der er hensigtsmæssigt og hvad der uhensigtsmæssigt. Det er jo ikke fordi jeg ikke ved hvad der er godt for mig...