tirsdag den 26. juni 2012

Normalitet, hverdag og kontinuitet


Nu har bloggen – og mit liv i øvrigt – vist lidt længe nok af den bryllupsfeber der har raset i og omkring mig. Så skønt det end har været at lade sig opsluge fuldkommen af noget så dejligt som to vidunderlige mennesker der afgiver deres kærlighedsløfter, er det nu ved at være tid at lægge den herlige oplevelse bag mig, og nyde at vende tilbage til ’normalen’.

Og netop det, at vende tilbage til normalen, har endnu engang vist mig, at det er sandt at alting konstant forandres. For hvad er normalen? Hvor er opskriften på ’Mit Almindelige Liv’? jeg kunne såmænd sagtens komme med et romantisk bud, i stil med: ’Kærlighed, tro og glæde blandes med loyalitet og samvær, tilsættes en knivspids arbejde, rengøring og tøjvask, og bages i den fælles histories ovn’ – men det ville jo ikke sige ret meget om, hvordan mit liv normalt ser ud J

Et liv er sjældent normalt. Det er faktisk så sjældent, at det i sig selv er en afvigelse fra normen! Og alligevel er der jo ting der dukker op igen og igen – tit nok til, at jeg får en oplevelse af, at der findes et normalt liv. Det er fuldkommen ligesom oplevelsen af tilbagevendende tanker, følelser og reaktioner giver mig en fornemmelse af et ’jeg’, selvom dette ’jeg’ undviger sig enhver form for grundigere analyse, fordi det, nøjagtig som Mit Almindelige Liv er en illusion. Der er ingen lærer som hverdagen!



P.S. Det omtalte bryllup stod mellem min yngste søn og den mest vidunderligt perfekte pige i verden – og som om det ikke var lykkeligt nok i sig selv, havde de oven i købet ladet mig stå for selve vielsen. Det var en helt igennem fantastisk dag, som jeg aldrig glemmer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar