Spild af tid

Igen i dag kom jeg til at tænke på min søn og svigerdatters bryllup. I den tale jeg holdt for dem, citerede jeg Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry, det skønne stykke hvor ræven taler til prinsen om den rose, prinsen holder så meget af:

’Kun med hjertet kan man rigtigt se. Det væsentlige er usynligt for øjet. Det er den tid du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld.’

Det er så sandt, at det vi spilder vores tid på, bliver betydningsfuldt for os – og det er sandhed der har store konsekvenser for vores liv. Hvis vi spilder tiden på at lede efter fornærmelser, eller på at yppe kiv, jamen så er det det, der bliver betydningsfuldt for os. Og omvendt; hvis vi spilder tiden på ting vi gerne vil se mere af, så bliver det dem der kommer til at fylde.

Jeg prøver at være meget omhyggelig med, hvad jeg spilder min tid på. Jeg vælger først og fremmest at spilde tid på min buddhistiske træning og på mine kære, for det er de ting, der giver mig størst glæde, både her og nu, og på længere sigt. Jeg vælger også at spilde en del tid på mine omgivelser, for jeg tror på at mine omgivelser påvirkes af mig (det er der også andre der tror – og Chih-i formulerede det smukt i sin doktrin om Ichinen Sanzen). Derfor gør jeg mig umage med at spilde en masse tid på de steder jeg opholder mig. Hver morgen (eller nu i ferien måske snarere hver formiddag…) spilder jeg tid på at gå omkring i mit hjem og gøre det smukt for mig og mine. Jeg øser kærlighed i mit hjem ved at holde det rent og ryddeligt, og jeg nyder at starte dagen med at lufte ud, feje, plukke friske blomster og rydde op efter gårsdagens hyggelige samvær. Omvendt er jeg også omhyggelig med, at det skal være en glædesfyldt handling, snarere end en tvangshandling, og hvis tiden er knap, glæder jeg mig over det råd der er gået i arv imellem kvinderne i min familie: overdriv ikke det med rengøringen. Bare sørg for at der altid er masser af afskårne blomster og levende lys J