Sanghamøde tirsdag d. 7/5 kl. 20.00, om shikantaza

I morgen er der sanghamøde i eSangha. På mødet skal vi tale om shikantaza, som er en af de helt grundlæggende meditationsformer i den japanske del af Mahayana buddhismen.

Hvis du har lyst til at deltage, så kig ind i hondoen i Tendais virtuelle tempel, som du finder på www.tendai.dk/e-sangha. Der vil blive stillet materiale til rådighed, i form af en skreven tekst og en podcast, begge med samme indhold. Tanken er, at man hører eller læser oplægget, og at vi derefter sidder sammen, hver for sig, i 40 minutter.

Kom og vær med! Hvis du beslutter at deltage, må du meget gerne trykke på hondoens –meditationsknap’ – så kan vi nemlig ’se’ hinanden, eller vi kan i hvert fald se at hinanden er til stede. Efter meditationen kan vi mødes i stuens forum under ’shikantaza’, hvis du har lyst.

eSanghamøder

Nu starter vi snart egentlige sanghamøder i vores eSangha på www.tendai.dk/e-sangha.

Selvfølgelig er det lidt anderledes at være til møde i en virtuel sangha, end hvis man mødes ude i virkelighedens verden. Når du bestemmer dig for at deltage i et møde i eSangha, er det en rigtig god ide at mene det. Hvis du bare sætter dig, lidt tilfældigt, og med en tanke om, at du jo altid kan gå lidt til og fra, så snyder du dig selv. Giv dig selv hele oplevelsen. Det er med virtuelle sanghamøder, som med alt andet i livet: det du får med ud af dem, svarer som regel ganske nøje til det du selv lægger i dem. Hvis du er halvvejs ligeglad, bliver din oplevelse næppe den samme, som hvis du virkelig træffer et dybtfølt valg om at være tilstede.

Start med at lave de arrangementer der skal til, for at du så vidt muligt kan være i fred, så længe mødet varer. Almindeligvis tager vores møder godt og vel en time: 5-10 minutter til at høre eller læse det oplæg, der er lavet, derefter 40 minutter til selve meditationen, og endelig 10-15 minutter (eller mere, hvis du har tid og lyst) til at dele dine oplevelser bagefter. Selvfølgelig er det ikke nogen katastrofe hvis du bliver afbrudt undervejs. Du kan altid vende tilbage og starte forfra. Alligevel synes jeg det er en god ide at forberede sig bedst muligt, så det er undtagelsen, snarere end reglen, at du er nødt til at forlade mødet undervejs. Det er der selvfølgelig en indlysende, lavpraktisk grund til: hvis du er væk for længe, vil den efterfølgende erfaringsudveksling være slut førend du kommer til vejs ende med meditationen. Men der er faktisk også en knap så håndfast grund, som har at gøre med de vaner du skaber, og det syn du har på dig selv. Hvis du ikke synes, at en aftale med dig selv er vigtig nok til at blive respekteret, får du hurtigt skabt en vane med at tænke respektløst om dig selv – og måske lærer du endda andre at gøre det samme.

Giv dig selv de bedste muligheder, indenfor de grænser som dit liv i øvrigt sætter. Vi kan ikke selv bestemme alle rammerne omkring vores liv, men vi kan absolut bestemme hvad vi fylder i de rammer. Vis omhu – det betyder noget.

På samme måde vil jeg opfordre til, at du viser omhu omkring selve mødet. Sæt dig et sted, hvor du føler dig godt tilpas, og hvor du er tryg ved at fordybe dig. Nogen kan godt lide at sidde ved et lille alter, som de måske har udsmykket med ting der betyder noget for dem. Andre har et yndlingshjørne et sted i huset, som måske ikke umiddelbart leder tankerne hen på noget spirituelt, men som ikke desto mindre er det sted, de føler sig bedst tilpas.

Sørg for at det sted du sidder er rart – at belysningen er behagelig, og at der ikke er alt for varmt. Måske har du lyst til at tænde et stearinlys inden mødet starter, eller brænde lidt røgelse. Hvad der end giver mening for dig; bare det hjælper dig med at komme i stemning til at dele din meditation med os andre. Selv foretrækker jeg enten at sidde her i Dharma Centrets hondo, eller ved mit private hjemmealter. Jeg gør altid rent på alteret inden sanghamøder, og tænder både stearinlys og røgelse. Ofte vælger jeg udelukkende at have naturligt lys – altså udover mine stearinlys. Det betyder at jeg nogen gange sidder i mørke, men det gør mig ikke noget. Jeg kan godt lide ideen om at respektere årets og dagens gang, og derfor affinder jeg mig med den belysning, der nu engang følger det tidspunkt, jeg har valgt at sidde på.

Tænk også gerne på forhånd over, hvordan du har tænkt dig at sidde: vil du sidde på en stol, en bænk eller en pude? Sørg for at have de ting klar, som du får brug for. Du kan måske også have et lille tæppe liggende, som du kan putte dig i, hvis du kommer til at fryse efter meditationen. Selv får jeg virkelig varmen, når jeg mediterer, og så kan det være rart at have et tæppe parat bagefter, så jeg ikke bliver kold. Hvis du har god tid, og planlægger at sidde med under den efterfølgende diskussion, skal du måske lave lidt te eller kaffe, så det kan stå parat på en termokande.

Det var en masse råd. Det vigtigste råd er imidlertid: sæt dig ned og sid. Sid med, og nyd at deltage i et fællesskab der bryder alle grænser, sat af tid og sted. Hvis du ikke gør noget af alt det andet, kan du altid gøre det vigtigste. Sid.

Vi ses til sanghamøde, måske allerede på tirsdag?

Læsekreds torsdag d. 2/5 kl. 19

I morgen aften er der læsekreds i Tendai eSangha. Vi mødes i vores virtuelle tempel, inde i stuen. Tag gerne en kop te eller kaffe med, og måske også et lille stykke kage, og kom ind og bidrag til diskussionen.

Læsekredsen er ikke tænkt som en række foredrag om buddhistiske tekster. Den skal være et frit forum hvor vi kan udveksle bog-ideer, læse traditionelle tekster i fællesskab, diskutere forskellige oversættelser og så videre.

Til vores første møde har jeg tænkt mig at vi skal tale om vores yndlingsbøger. Det er altid spændende at høre hvilke bøger andre holder af, får ny inspiration, og måske også få øjnene op for en bog eller forfatter som man tidligere havde afvist.

Hvis du kun kunne læse ti buddhistiske bøger, hvilke skulle det så være? Hvad hvis du skulle begrænse sig til tre?

Du finder læsekredsen i stuens forum, under ’de bedste bøger’.

eSangha

Igennem de sidste 13 år har jeg regelmæssigt afholdt sanghamøder. I perioder har der været to eller tre møder om ugen, andre gange har der kun været et enkelt møde hver anden uge. Når jeg ser tilbage, tænker jeg at det har været godt anvendt tid. Jeg har lært en masse, og det er der forhåbentlig også andre der har. Vi har haft hyggelige stunder, grint en masse, mødt udfordringer af alle slags, og vi har haft et stærkt fællesskab der har båret os igennem det hele.

Det sidste års tid har jeg imidlertid ofte følt at det pres disse møder lagde på resten af mit liv – blandt andet mit familieliv – har været tungt. Jeg har nok, op igennem årene, forestillet mig, at det ville blive nemmere med tiden, men det er altså ikke sket. En del af forklaringen kan givetvis findes i at mit liv er et meget omskifteligt, lidt rodet liv. Jeg elsker at livet er omtumlet, men det gør det svært at opbygge faste vaner, i hvert fald af den slags som kræver andres deltagelse.

For nylig besluttede jeg så, til dels fordi mit privatliv igen tog en ny, spændende drejning, at stoppe tirsdagsmøderne i Lotus Sanghaen. Det var ikke nogen nem beslutning, men da først tanken var tænkt, var jeg faktisk ikke i tvivl om at det var det rigtige at gøre.

Der vil naturligvis stadig være Tendai-møder i København, Odense, Randers (om end Randers-møderne nok også står foran en forandring) og Ålborg, og der vil også stadig være mindst to årlige retreats i Slagslunde.

Jeg kan selvfølgelig ikke undvære min sangha! Uden en sangha vil jeg alt for nemt falde i den velkendte fælde, hvor ens praksis i stadigt stigende grad bliver brugt til at bekræfte én i, hvor fortræffelig man er, helt indtil det punkt hvor beslutter at droppe alle former for spirituel praksis overhovedet, da man jo tydeligvis allerede er, om ikke i mål, så i hvert fald så godt på vej at yderligere anstrengelser er nyttesløse ;).

Derfor starter vi en Tendai eSangha; et virtuelt fællesskab, hvor der vil være fællesmeditationer, sanghamøder, læsekredse og studiegrupper – fuldkommen som i vores almindelige sangha. eSanghaen får også et tempel, om end det bliver et virtuelt et af slagsen. Hvis du har lyst til at besøge os, kan du kigge ind i vores hondo, bibliotek eller stue (hvor der altid er mulighed for en hyggelig, uformel snak) på www.tendai.dk/e-sangha.

Opdragelse

Jeg tænker stadig jævnligt tilbage på den spændende diskussion vi havde på sanghamødet for efterhånden ret lang tid siden - diskussionen om hvorfor det var så forfærdeligt at se folk opføre sig på måder, som man mente var til skade for andre / fællesskabet.

Det der bliver ved med at røre sig, er hele ideen om at 'opdrage' på andre. Mine børn er efterhånden blevet store, og i virkeligheden har jeg fået mere end nok af at opdrage på nogen - hvorfor er det så, at jeg stadig fra tid til anden mærker trangen til (eller måske snarere 'behovet for' - sådan føles det i hvert fald som regel i situationen) at opdrage?

Jeg har prøvet at kontemplere selve konceptet 'opdragelse', og det har været spændende og lærerigt. Jeg kan endnu ikke helt slippe opdrager-trangen, men jeg kan da lært mig selv nogen spilleregler. Før jeg kaster mig ud i at dele min uovertrufne visdom om hvordan livet bør leves, hvis man er ordentlig, så gennemgår jeg en lille, ultrakort tjek-liste, hvor jeg spørger mig selv:

1) Hvor vigtigt er det for mig, at denne person bliver overbevist om at jeg har ret; at min måde er den bedste?

2) Hvor sandsynligt er det, at jeg lykkes med min mission; at vedkommende vil komme ud som et nyt og bedre menneske?

Det har ledt til, at jeg som regel stopper ved impulsen...

Forandring, kontrol og glæde

Livet er i konstant forandring. I skrivende stund er mit liv ved at ændre sig på den meget iøjnefaldende måde – min svigerdatter er ved at føde mit første barnebarn, og lige om lidt er jeg nogens farmor.

Det er ubegribeligt stort. Jeg har hørt at børnebørn er livets dessert. Jeg ved ikke helt – måske er det snarere belønningen for at jeg undlod at æde mine egne unger i sin tid J. Sikkert er det, at jeg glæder mig!

Med dette nye menneskes ankomst, åbnes der helt nye muligheder for begær. Nu kan jeg begynde at ønske at spunken (forhåbentlig får hun snart et rigtigt navn…) må få et dejligt liv; at hun må leve trygt og lykkeligt, og at hun aldrig finder på at komme for sent hjem / blive ked af det / komme til skade / … / …

Men hov. Buddhister må da ikke føle begær, vel? At invitere begærets hornede skikkelse indenfor i sit liv er da den direkte vej til at blive en virkelig dårlig buddhist, og det er der jo ingen der ønsker. Gode buddhister arbejder med at begrænse deres begær – i hvert fald de af begærene som man, efter moden overvejelse, bedømmer som forkerte og skadelige.

Det er hvad jeg ofte hører, men jeg tænker lidt anderledes om det. Jeg tænker at en bedømmelse af begær, en sortering af dem i ’gode’ og ’dårlige’, er overflødig – et symptom på, at man ligger under for en illusion om, at oplevelser kan eller skal kontrolleres. Jeg tror det er langt bedre at bruge sine kræfter på at undersøge begærets natur. Når man ser sandheden om begær, opløses de af sig selv, helt uden arbejde, uden tvang, kontrol eller bedømmelser. Så bliver det nemlig tydeligt, at det er begær der skaber smerte.

Det der gør en forskel, er den direkte erfaring; ikke den teoretiske viden.

Og nu vil jeg vente på godt nyt fra den lille familie!