mandag den 24. oktober 2011

Lotus Sutraen anden del

Den midterste del af Lotus Sutraen, kapitel 10-16, fortæller os sandheden om Buddhaens natur.

Shakyamuni Buddha fortæller her at han blev oplyst i den fjerneste fortid, og antyder at Buddhaens sande, ultimative natur nedbryder alle dualistiske opfattelser (som eksempelvis opfattelser af tid og sted). Han afsløres således som ’evig’ – som stadigt tilstedeværende for enhver der virkelig ønsker at se ham. Han portrætteres som en personificering af Nirvana (sandheden om hvordan ting er, og erkendelsen af denne sandhed) og Dharmaen (i forstanden ’universets objektive orden’). Tidlig buddhisme så Nirvana som udenfor tid, ikke-betinget, og Ikke-Selv.

Lotus Sutraen er komponeret lang tid efter den historiske Buddhas død, og et sigte med sutraen var at tilskynde folk til aktivt at søge oplysning, snarere end at forlade sig på opsamling af hensigtsmæssig karma så de kunne regne med en god genfødsel, for eksempel samtidig med en ny Buddha. Et af de midler sutraen anvender, er altså at vise Buddhaen som en stadigt tilstedeværende hjælper, i form af (en personificering af) Nirvana og Dharmaen. Som en personificering af det ikke-betingede er ’han’ naturligvis udenfor tid, hvilket i en betinget virkelighed vil forekomme ’evig’.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar