Hvorfor er så mange optagede af at finde ’Den direkte vej’? Adskillige skoler bryster sig af at være den Direkte Vej; uden sammenligning den bedste OG den hurtigste, til vores erklærede mål, som naturligvis er fuldkommen oplysning.
Vi finder det i Theravada (syv dage, siger en sutta. Garanteret effekt eller pengene tilbage?), i Zen, i Nichiren buddhismen, og naturligvis i Vajrayana. I Tendai kommer det således dobbelt, fra både Zen og Vajrayana, så vi kan være HELT sikre på, at vi har den allerbedste, og allerhurtigste, vej J.
Det er tåbeligt med den slags ideer, for de forventninger som den slags ideer afføder, kommer alt for tit til at blokere for vores direkte oplevelse, men ikke desto mindre gør vi det, hele tiden. Vi bedømmer og vi sammenligner. Er min vej bedre end din? (Ja da!). Tager du så fejl? (Ja da!). Mon du mener at jeg tager fejl? (…).
I stedet kunne vi jo også bare se på ting som de er, og nyde vejen som den er. Den eneste ulempe ved det, er at så har vi så meget færre ord at læne os op ad…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar