tirsdag den 6. december 2011

Shaka Jodo-e

D. 8/12 fejrer vi Buddhaens oplysningsdag; Shaka Jodo-e. I Lotus Sanghaen henlægger vi altid fejringen til den nærmeste tirsdag, da folk har meget svært ved at deltage andre dage end den sædvanlige tirsdag. Således fejrer vi Shaka Jodo-e i dag, og det gør vi med intensiv praksis. Hele dagen har vi haft praksisperioder, startende hver anden time, og hvor folk så har mulighed for at komme og gå undervejs.

Sådan en dag kan ind imellem føles lang og anstrengende - men jeg byder enhver anstrengelse velkommen, fordi den minder mig om, hvad Gautama Buddha gjorde dengang, under Bodhi træet. Det minder mig om, at oplysning er en stadigt tilstedeværende mulighed; at jeg bare kan give slip på alt, og det der så står tilbage, er det jeg søger. Jeg har det jeg stræber efter; jeg kan bare ikke få øje på det. Måske slår jeg øjnene op i dag?

- og måske gør jeg ikke. Det betyder ikke så meget. Foreløbig nøjes jeg med at være vejen.

2 kommentarer:

  1. Tusind tak for i går. Det var en dejlig dag!

    SvarSlet
  2. Og jeg og Thomas fik tilflugt og en pragtfuld oplevelse, så lidt mere skete der faktisk også den 6/12... Ikke at kimse af.
    Det var så fint og dejligt at være to.

    Fredfyldt Lotus
    Jakuren
    pt. Ærø. Mål. Fyn og harmoni.

    SvarSlet