mandag den 16. maj 2011

Taknemmelighed I

Jeg har så uendeligt meget at være taknemmelig for, og det er vel nok dejligt. Der er nemlig næppe nogen følelse som er mere behagelig end taknemmelighed – når man er taknemmelig, er det svært at være rigtig ked af det.

Først og fremmest er jeg så taknemmelig for mine børn. De er de mest fantastiske mennesker, og nogen gange fyldes jeg nærmest af ærefrygt, når jeg kigger på dem. Hvordan de er blevet så enestående dejlige, ved jeg faktisk ikke rigtig – men jeg ved, at det at blive nogens mor har ændret mig på så fundamental vis, at jeg ikke for alt i verden ville have undværet det. Mine børn er så særlige, at jeg kan være fristet til at lade dem fylde hele mit liv, ligesom jeg gjorde da de var små. Der var engang hvor de havde brug for mig, hele tiden og altid. Sådan er det ikke rigtig længere, nu hvor de er 20 og 22 år. Derfor prøver jeg at huske mig selv på at give slip, og tillade dem at leve deres eget liv, uden at skulle bære den byrde det er at være nogens eneste omdrejningspunkt. Men de er stadig min store svaghed ;).

Jeg slutter hver dag med at chante langt-livs dharani for dem. Jeg kalder dem frem i mit sind, og nyder at mærke en bølge af kærlighed. Denne kærlighed udstrækker jeg så til alle levende væsner – for alle, uden undtagelse, er nogens barn.

2 kommentarer:

  1. Dine børn er virkelig dejlige mennesker!
    Og jeg ved hvem de har det fra :)

    SvarSlet
  2. Hyggeligt! Jeg gik lige rundt og tænkte på at skrive om det at være forældre (på yoren.dk) :-) For det er virkelig noget der kan forandre mennesker, sætte hele eksistensen i perspektiv og samtidig er det så grundlæggende en del af en menneskelig tilværelse.
    _/\_

    SvarSlet