Bryllup

Her i sommer havde jeg den store glæde at få lov til at forestå den første Tendai vielse i Danmark. Det var en stor fornøjelse for mig, ikke bare fordi der var tale om to virkelig dejlige mennesker, som jeg er helt sikker på vil være til stor glæde for hinanden i mange år, men også fordi det gav mig lejlighed til at sammensætte et overordnet vielsesritual for Tendai i Danmark.

Jeg arbejde naturligvis ud fra visse givne elementer: Tendai har et vielsesritual, som jeg ønskede at følge, og den danske stat sætter også nogle retningslinjer for hvordan en vielse skal foregå, for at den kan være juridisk gældende. Indenfor disse to sæt af retningslinjer havde jeg til gengæld ret stor metodefrihed, og det nød jeg.

Det ritual jeg kom frem til, viste sig at fungere helt fantastisk, og der er så stor frihed i det, at jeg tænker det vil kunne fungere i mange sammenhænge, for mange forskellige typer af brudepar. Særligt har jeg forsøgt at ramme en form som kan gøres mere eller mindre ’buddhistisk’, afhængigt af brudeparret og deres gæster.

Ritualet starter med sanrai, så ’scenen er sat’: dette er et buddhistisk ritual, og derfor starter vi med tilflugt i buddhismens tre juveler. Dette kan gøres enten af mig alene (som jeg gjorde det denne gang), eller af alle de tilstedeværende. Derefter følger en rensning og en røgelsesofring, og Goshimbo; det esoteriske ritual for renselse og beskyttelse.

Herefter gøres rammerne endnu mere eksplicitte. Vi har, gennem sanrai, fastslået at vi har at gøre med et buddhistisk ritual; nu gøres det klart hvilket ritual det drejer sig om, gennem følgende:

”Vi er samlet her i dag for at fejre X og Y’s bryllup, et ældgammelt, helligt ritual. Når to mennesker tror så meget på kærligheden og på hinanden at de ønsker at tilbringe deres liv sammen, er det stort og smukt; det er helligt.”

Så følger en tale til brudeparret. Den tale jeg holdt i sommer var meget personlig, så den vil jeg ikke gengive her, men i bund og grund var det en tale som tog udgangspunkt i buddhismens lære om forgængelighed.

Dernæst følger et citat fra en buddhistisk tekst. I sommer talte jeg om Dhammapadas råd om hvordan ufred aldrig kan endes gennem vrede, men kun gennem kærlighed. Hvis det er en vielse af to buddhister, med gæster som er trygge ved den buddhistiske lære, ville det være oplagt at chante en sutra sammen, men ellers kan man nøjes med at tale ud fra teksten.

Endelig følger så selve vielsen:

”I skal leve med omsorg, kærlighed og tillid. I skal vælge hinanden, hver eneste dag – hvert eneste øjeblik. Det er det sande omfang af det løfte, jeres ægteskab skal bygges på.

Og derfor spørger jeg nu dig, X, om du vil tage Y som hos dig står, til din ægtehustru, og vise hende omsorg, kærlighed og tillid i alle de dage der står for jer?

Ligeledes spørger jeg dig, Y, om du vil tage X som hos dig står, til din ægtemand, og vise ham omsorg, kærlighed og tillid i alle de dage der står for jer?

Da I begge har sagt ja til at dele jeres liv, erklærer jeg jer hermed ægtefolk.

Jeres ægteskab besegles med en ring – en ubrudt cirkel, som symboliserer den ubrudte kærlighed imellem jer. X, du må give din hustru hendes ring.

X og Y; I er knyttet sammen i kærlighed – gå med fred.”

Når det nye ægtepar forlader alteret, afsluttes ritualet med endnu en røgelsesofring, Goshimbo og sanrai.

Dette ritual viste sig som sagt at fungere virkelig godt, endda selvom der var adskillige præster og præstekoner i den nærmeste familie. Alle følte sig trygge ved ritualet, og kunne genkende tilpas mange elementer fra den traditionelle danske vielse til at de var helt på det rene med, hvad det var for et ritual de havde overværet. Brudeparret var glade, men deres glæde blev måske overgået af min? Jeg nød det i hvert fald i fulde drag, og er dem meget taknemmelige for den mulighed de gav mig, og den tillid de viste mig.