mandag den 20. maj 2013

Sanghamøde tirsdag d. 21/5 kl. 20.00, om shikan


I morgen aften er der igen sanghamøde i eSangha, denne gang om shikan. Shikan er en meditationsform der blev skabt af den kinesiske munk, Chih-i i det sjette århundrede. Det er den meditation vi oftest bruger i Tendai, fordi den er både nem at lære og anvendelig i mange forskellige sammenhænge. Ligesom sidst vil der blive stillet materiale til rådighed, igen både som skreven tekst og podcast. Vi læser / hører oplægget, og sidder derefter sammen, hver for sig, i 40 minutter.

Kom og vær med! Hvis du deltager, må du meget gerne trykke på ’meditationsknappen’ i hondoen så jeg kan se dig – det er altid sjovere at holde møde, når man ved at der er nogen med J. Efter meditationen kan vi mødes i stuens forum under ’shikan’, hvis du har lyst.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar