Lotus Sutraen i praksis

I Lotus Sutraen hører vi gentagne gange, hvordan man får uendeligt udbytte af at høre, læse, recitere, fremlægge, kopiere og kontemplere sutraen. Faktisk bliver vi lovet alle slags brugbare belønninger, som blandt andet hestetrukne vogne og elefanter, for slet ikke at nævne karma der, i hvert fald i den nærmeste fremtid, beskytter os mod korte, sorte tunger eller krogede næser.

Se, det er jo ikke at kimse ad – og i øvrigt holder jeg rent faktisk rigtig meget af sutraen, selv med dens lidt trælse propaganda og stødende ordvalg – så jeg dedikerede for nylig 14 dage til Lotus Sutra-praksis. Det var samtidig med at jeg havde Senshin boende som templeassistent, så hun deltog også.

Hver morgen reciterede vi et kapitel til vores morgenceremoni, som vi bagefter dykkede lidt mere ned i; diskuterede og analyserede det. Det vil altså sige, at allerede med dagens begyndelse havde vi nået hele tre ting: at høre, recitere og fremlægge sutraen.

Senere på dagen arbejdede vi med det næstfølgende kapitel. Vi læste kapitlet, og diskuterede det, og der ud over lavede vi forskellige andre praksisser; nogen gange chantede vi kapitlet på japansk, andre gange oversatte vi det fra engelsk til dansk, eller kopierede det (som Shakyo-praksis). Om eftermiddagen lavede vi enten kontemplativ læsning eller deciderede kontemplationer på kapitlet.

Og hvad fik vi så ud af det (for selvfølgelig er vi kun i det for at få noget ud af det!)? Tja, vi venter stadig på, at nogen skal komme forbi og sprede himmelske blomster ud over os, mens de bøjer sig for vores fødder… og vi kommer nok til at vente længe. Det vores 14 dage med Lotus Sutraen først og fremmest har givet mig, er glæde. Når jeg slipper min kritiske sans, tilgiver de kluntede formuleringer og halvskjulte agendaer, og bare tillader mig selv at nyde sutraen på dens egne præmisser; at gå ind i dens verden, som så generøst åbnes for mig, så byder den på en enorm glæde og ærefrygt over vores fantastiske muligheder.

Sådan giver Lotus Sutraen mening: som et poetisk digt, et kunstværk, en ode til alle levende væsners iboende Buddhanatur. Sutraen viser en dyb tillid til mennesket. Flere af lignelserne fortæller os hvordan Buddhatilstanden er vores naturlige tilstand, og hvordan enhver kan finde hjælp, støtte og inspiration til at kaste lagene af unaturlige, usunde valg af sig. Der er intet vi mangler, intet vi skal have tilført udefra, for at kunne leve i urokkelig lykke og frihed – vi skal bare give slip på det overflødige, usunde og unaturlige.