mandag den 1. oktober 2012
Gyo
Umiddelbart kan det være svært at få øje på, at der er tale om træning som kan bruges i vores hverdag. Når man oplever det første gang, minder det mest af alt om en slags militær boot-camp: vi stormer rundt og presses til det yderste, både fysisk og psykisk - det ser ærligt talt ikke særlig buddhistisk ud, i hvert fald ikke med vestlige øjne ;). I vesten har mange en opfattelse af buddhismen som en rolig, indfølende og indadvendt religion, men det siger mere om vestlig romantik end om buddhismen.
Som buddhister har vi et stort mål: alle levende væsners frihed og lykke. Det opnår man ikke ved at sidde fredsommeligt på en pude! Det kræver generøsitet (for at få ALLE med), disciplin (for det er ikke altid sjovt), ihærdighed (det er jo en ret stor opgave...), tålmodighed (både med en selv, opgaven og andre), koncentration (for at kunne blive på sporet) og visdom (som forhåbentlig er resultatet af træningen). Disse seks kalder man også de seks paramitaer, og det er dem vi træner. Der er ingen genveje - men der er masser af udfordring! I følge min lærer hjælper det gevaldigt hvis man er lidt tosset til at begynde med, og så har jeg jo det bedste udgangspunkt!
Det er 8. gang jeg er afsted, og hvis jeg har lært noget undervejs, er det at alt hvad jeg har lært bare er ekstra bagage, som jeg ligeså godt kan lægge fra mig. Hvert øjeblik er nyt, og skal opleves på sine egne præmisser. Dén lærdom kan jeg tage med mig i min hverdag!
* Jeg har det lidt svært med ordet præst, for det er egentlig ikke helt det vi er. Vores japanske titler er som nævnt doshu (som betyder tempelassistent) og soryo (som betyder munk). I USA bliver vi omtalt som 'monks', men det synes jeg heller ikke giver mening. For mig at se peger 'munk' på en cølibat mand, og jeg er hverken eller...
lørdag den 8. september 2012
31 dage er gået!
lørdag den 1. september 2012
Retreat
onsdag den 22. august 2012
Kaihogyo
Kaihogyo i Danmark er noget lidt andet ;). Først og fremmest er det en kortere tur, langt mindre strabadserende, og endnu ikke nær så grundfæstet i traditioner som den japanske - men det er stadig i bund og grund den samme praksis: en vandring som på én gang er en pilgrimsfærd, gået i taknemmelighed og ærefrygt, og en meditation. Vi vandrer fra sted til sted, chanter vores mantraer, og ærer altings sande natur. I går var det dog lidt småt med mantraerne, da vi valgte ikke at stoppe undervejs, på grund af skovenes sensommer velsignelse: myggene...
Jeg har ikke gået kaihogyo i et stykke tid, men hvor var det dejligt at genopdage denne praksisform, som tidligere afgjort har været totalt yndligspraksis!
onsdag den 15. august 2012
31 dage - dag 8
Lørdag var en stor dag. Først forrettede jeg en vielse for et helt vidunderligt par - tak, Mie og Johan - og derefter åbnede jeg Ekayana Sanghas nye hondo. Som en del af ceremonien ved en indvielse chanter man Vajrasattva mantraet. En overgang chantede jeg dette mantra hver dag, og jeg elskede at blive mindet om den herlige energi der er i det. Jeg holder i det hele taget rigtig meget af chant som meditationsform, og vender tilbage til det, hver gang mit sind føles uroligt eller uregerligt.
om vajrasattva samayam
anupalaya vajrasattva tvenopatistha
drdho me bhava
sutosyo me bhava
suposyo me bhava
anurakto me bhava
sarva siddhim me prayaccha
sarva karma su ca me
cittam sreyah kuru hum
ha ha ha ha hoh
bhagavan sarva tathagatavajra
ma me munca
vajri bhava maha samaya sattva ah
onsdag den 8. august 2012
31 dage
tirsdag den 31. juli 2012
Begær og tilknytning
tirsdag den 24. juli 2012
Spild af tid II
Essensen i rævens historie er jo netop at det godt kan betale sig at spilde tid på skønne ting, også selvom de er forgængelige, som prinsens rose. Hvis Buddhaen har ret; hvis alting er tomt og forgængeligt, hvordan kan vi så vælge andet end godhed, glæde og kærlighed? Det ville da være vanvid. Hvis vrede og glæde, godhed og ondskab, er lige gyldige, hvorfor så foretrække vreden og ondskaben? Det giver ingen mening.
onsdag den 18. juli 2012
Bloggen har (nærmest) fødselsdag
Bloggen fylder to et halvt år i dag - HURRA.
Det har været to et halvt interessante år, hvor jeg har lært en masse. Jeg for for eksempel lært, at det kræver en enorm selvdisciplin at holde en blog i live, og at det ind imellem er svært at mene noget hele tiden. Nogen gange har jeg virkelig skuffet mig selv, når jeg har ladet bloggen ligge øde hen i uger eller måneder - men jeg har også lært, at det er ok at hoppe op på hesten igen når man er faldet, og at det hele nok går endda. Man kan også sige, at hvis verden stod og faldt med min indsats på bloggen, havde vi nok svært brug for en Plan B ;)
Frem for alt har disse år som blogger dog været præget af glæde; glæden ved at kunne sludre-skrive om løst og fast, uden at skulle forholde mig alt for meget til struktur og sammenhæng, og glæden ved de dejlige kommentarer jeg har fået, både her og IRL. Tak!
tirsdag den 10. juli 2012
Spild af tid
tirsdag den 3. juli 2012
Dansk buddhisme anno 1941
tirsdag den 26. juni 2012
Normalitet, hverdag og kontinuitet
lørdag den 5. maj 2012
Kultur og familie
Sådan underviser jeg efterhånden sjældent i metta-meditation, fordi jeg gennem årene har set folk blive enormt anstrengte, og bagefter har hørt dem fortælle at det altså var vældig svært at starte med mor, fordi de har haft et eller andet problem med deres mor. I Danmark (vist i Vesten generelt) er det blevet almindeligt at give 'mor' skylden for stort set alle vanskeligheder og følelsesmæssige mangler vi måtte lide under. Utroligt egentlig, at der stadig er kvinder som orker at binde an med moderskabet ;)
Udfra ovennævnte meditationsinstruktioner giver det nærmest sig selv, at man i de traditionelle buddhistiske kulturer har en helt anden tilgang til konceptet 'mor'. Der anerkender man, at det at blive mor forandrer et menneske på en helt gennemgribende måde. Før man bliver mor (og formentlig gælder dette også fædre, men de nævnes sjældent i de traditionelle tekster) drejer hele ens liv sig om en selv - men når først man har fået et barn, skifter fokus: nu er det altid barnet der kommer først. Ens første og vigtigste prioritet bliver at beskytte dette barn, at nære det og give det omsorg, så godt man nu engang kan. Ikke alle mødre (om nogen overhovedet?) er i stand til at løse en så vidtrækkende opgave på en 100 % tilfredsstillende måde, men fælles for dem alle er, at de prøver. Deres verdensbillede er ændret; de har opgivet den egoisme, den egocentrerede synsvinkel, som vi ellers normalt lever fra. Derfor - og ikke fordi hun er 'perfekt' - sætter man i buddhismen sin mor så højt.
For nylig besøgte jeg Brasilien, og fra mit møde med brasilianerne fik jeg det indtryk, at deres opfattelse af mor er den samme som i de buddhistiske kulturer: alle syntes at værdsætte deres mor på en helt grundlæggende facon - selv de som kunne fortælle at de havde visse problemer med deres mødrende ophav. Det lod til, at deres kultur gav dem mulighed for at skelne mellem en grundlæggende respekt for en mors indsats, og en idealiseret ide om Den Perfekte Mor der til alle tider formår at dække ethvert barns behov på fuldkommen vis.
De er heldige, synes jeg, de mennesker som mestrer denne skelnen. De har nemlig mulighed for at nyde en dybtfølt taknemmelighed, uden at lade sig forstyrre af romantiske billeder af hvordan mor burde have været...
mandag den 23. april 2012
Det bedste spørgsmål
onsdag den 14. marts 2012
Insight timer
Enhver der kender mig, ved at jeg ikke af natur er specielt disciplineret. Jeg har brug for hjælp – og det har jeg fået, i et lille stykke software til min IPhone (jeg er naturligvis hævet over begær, men skulle jeg begære noget, ville det nok være noget med æbler på…).
Insight timer hjælper mig med at time mine meditationer, og markerer med et blidt klokkeslag når tiden er gået. Det i sig selv er jo en god hjælp, men hvad der virkelig kan støtte en vaklende selvdisciplin som min, er muligheden for at følge sin egen status; se på hvor ofte og hvor meget man har fået mediteret. Som en ekstra fordel kan man også, via Insight Connect, følge med i andres praksis, og både sende og modtage beskeder til andre mediterende.
Denne herlige lille ting har også givet mig rig lejlighed til at betragte mit sind når det er i oprør, og når det skaber tilknytninger. En overgang var det enormt vigtigt for mig, at HVER ENESTE meditation skulle logges, og jeg led, når jeg ikke kunne komme til at opdatere min statistik - ligesom jeg gennemgik frygtelige kvaler en dag jeg var blevet afbrudt i min meditation UDEN at få afbrudt timeren... Uha; nu var den jo misvisende!! Den regnede med mediationstid, som faktisk ikke var brugt! Det var nogle svære timer, indtil jeg kunne få sat mig og gøre arbejdet færdigt ;)
Med tiden er det lykkedes mig at blive mere afslappet omkring brugen - og at blive lidt klogere på mig selv. Det er slet ikke så ringe endda.
Hvis man har en IPhone, finder man Insight Timer i sin app store. Hvis ikke man har IPhone går man til www.insighttimer.com og finder den applikation der passer til ens udstyr (desværre indtil videre kun til IPhone, Android og IPad).
Vi ses i Insight Connect!
onsdag den 7. marts 2012
Morgen
Jeg synes det er vigtigt at starte ethvert øjeblik godt; at møde ethvert øjeblik som det er, og acceptere øjeblikkets såledeshed. Jeg glemmer tit hvor vigtigt det er, så for dog at huske det engang imellem, og for at få en god begyndelse på dagen, har jeg et lille morgen-ritual.
Hver morgen tænder jeg et lys foran min statue af den nyfødte baby-Buddha i mit køkken, chanter Hjerte Sutraen, og hviler i dyb påskønnelse af altings sande natur.
Jeg øver mig på at være med det der er, og ikke lade det skæmmes af mine vurderinger af det. Jeg øver mig på at hvile i accept af hvad end øjeblikket byder på, og på at overgive mig til det – uanset om jeg på overfladen har lyst til at bedømme det som ’godt’ eller ’skidt’.
Jeg håber jeg en dag bliver god til det.
tirsdag den 28. februar 2012
Aften
Ligesom jeg synes det er vigtigt at starte dagen godt, synes jeg også det er vigtigt at slutte ordentligt. Jeg holder af at komme overens med dagen før den ender, så jeg kan hvile trygt.
Derfor slutter jeg dagen foran Buddhaen i mit soveværelse, hvor jeg chanter dharanis og sender metta; først til mine nære og kære, og derefter til at alt og alle. Jeg tillader den kærlighed der er i mit hjerte at strække sig ud i alle retninger, og forestiller mig, at ethvert fænomen som berøres af min metta, smitter alle fænomener omkring sig med den. På den måde bliver alt berørt at mit hjerte, og mit hjerte berøres af alt.
Så sover man godt.
tirsdag den 21. februar 2012
Kobberbryllup - fornyelse af løfter
Jeg har endnu en gang haft den store glæde at forrette en vielse. Denne gang var det et kobberbrudepar, som står mit hjerte meget nær, der ønskede at bekræfte de løfter de engang gav hinanden.
Vi lavede en ceremoni, som var bygget over den almindelige daglige ceremoni. Vi startede med Sanrai, hvorefter alteret blev åbnet på traditionel vis. Derefter reciterede vi Sangemon og Hjerte Sutraen sammen med alle gæsterne, og så fulgte selve vielsen, først med min tale, og derefter med bekræftelsen af løfterne:
”Hvad er det gode ægteskabs særkende? I burde kunne svare mig, for I har 12 ½ års erfaring med det gode ægteskab.
”Jeg tror at en vigtig ingrediens er harmoni. Harmoni opstår når man opfører sig ansvarligt, når man er tålmodige med hinanden og med livet, og når man indser, at nok er man to, men at man er ikke afgørende forskellige.
”Mennesket er generelt meget optaget af forskelle. Det er lidt besynderligt, for i bund og grund er vi faktisk ret ens. Betragter vi to mennesker ganske tæt på, i et mikroskop, så er der ikke den helt store forskel, og hvis vi ser langt fra, som om vi var et væsen fra en anden planet der skulle lære om den menneskelige race, jamen så er de også ret ens.
”Forskellene kan udelukkende findes et sted imellem de to betragtninger – og hvorfor skal vi tillægge dem så meget vægt, når det netop er ideen om forskel der skaber ufred? Den buddhistiske munk Shantideva skriver:
”Jeg ønsker lykke, og jeg ønsker at leve i glæde
- andre ønsker akkurat som jeg.
Hvad er det da ved mig som er så særligt,
At jeg kun vil skabe lykke for mig selv?
”Et ægtepar, som vælger at gøre denne indlysende sandhed til deres grundpræmis, har skabt mulighed for at ægte harmoni kan opstå mellem dem, til glæde for både dem og deres kære.
”Den lykke vi så inderligt ønsker os, kommer af vores gode tanker, ord og handlinger; den kommer af venlighed og omsorg. Når man bærer hinanden blidt i sindet, og når man vælger at den andens lykke er ligeså vigtig som ens egen, så har man fundet kærligheden.
”Tine og Jørgen, I ved godt, at ægte kærlighed er at ville give; at det ikke er at ville have. Ægte kærlighed er ønsket om at elske, det er ikke ønsket om at lave sin elskede om. I har levet med denne kærlighed i mange år, og den skal også være jeres fundament fremover.
”Et bryllup handler om Det Store Valg, det store ’JA’, men kærligheden kan ikke bestå på bare et enkelt JA – den kan kun bestå gennem de mange små valg; gennem hver eneste dags valg af hinanden. Med alle de små valg åbner man sit hjerte, og siger ja til kærligheden, og netop derved holder man den i live.
”Det er ikke altid nemt at vælge klogt; det er ikke nødvendigvis nemt at vælge lykken. Men finder man en god ven at dele livet med, bliver det meget nemmere. I har hinanden; I har fundet en god ven – og I har bevist, at når man husker at være hinandens gode venner, giver man både kærligheden og lykken gode kår.
”I har levet sammen i omsorg, kærlighed og tillid. I har valgt hinanden, hver eneste dag – hvert eneste øjeblik. I har levet op til det sande omfang af det løfte, jeres ægteskab bygger på.
”Og derfor spørger jeg nu dig, Jørgen, om du vil bekræfte dit løfte om at leve med Tine i kærlighed, og hjælpe hende med ikke at gøre noget ondt, at gøre alt hvad der er godt, og rense sit sind?
”Ligeledes spørger jeg dig, Tine, om du vil bekræfte dit løfte om at leve med Jørgen i kærlighed, og hjælpe ham med ikke at gøre noget ondt, at gøre alt hvad der er godt, og rense sit sind?
”Tine og Jørgen; I er bundet sammen i kærlighed. Gå med fred.”
Derefter lavede brudeparret en røgelsesofring, med en bøn for deres liv sammen, og endelig blev alle gæsterne inviteret til at deltage i ofringen. Det var meget rørende at se især børnene gå til opgaven med så stor alvor og oprigtighed!
Brudeparret ønskede sig at vi afsluttede ceremonien med en anden videregivelse end den traditionelle, fordi den traditionelle kan være svær at forholde sig til for de som ikke er fortrolige med buddhismen. Derfor valgte vi denne videregivelse:
”Jeg ønsker lykke, og jeg ønsker at leve i glæde
- andre ønsker akkurat som jeg.
I respekt for dette ønske
håber jeg at det gode vi sammen skaber
må gavne alle der søger lykke,
og blive Tine og Jørgen til glæde i deres ægteskab.”
Det var en helt vidunderlig dag, og en meget stor glæde for mig at få lov at være med til. Det bliver en dag jeg sent skal glemme!